BESKRIVELSE:
Langt de fleste databaser indeholder data som varierer over tid. De sidste 20 års
forskning har vist, at det er muligt at understøtte management af
tidsvarierende, eller temporale, data langt bedre end eksisterende database
management systemer tillader det. Dette kursus har til formål at give
deltagerne en oversigt over vigtige begreber, datamodeller, sproglige
konstruktioner og teknikker udviklet inden for området temporale databaser.
INDHOLD:
| 1. |
Motivation for temporalt-forbedret database management.
|
| 2. |
Modellering af tid. Tidsaspekter af data. Datamodeller til forbedret
modellering og håndtering af tidsvarierende data.
|
| 3. |
Nye sproglige konstruktioner i temporale spørgesprog. Spørgesproget
TSQL2 som case.
|
| 4. |
Design af temporale databaser.
|
| 5. |
Teknikker til implementation af temporale database management systemer.
Kurset kan tilrettelægges for praktikere og vil så rette sig mod at give
et forbedret grundlag for at håndtere de udfordringer, tidsvarierende
data stiller i databasesammenhæng. Desuden kan kurset tilrettelægges for
studerende og forskere.
|
DELTAGERFORUDSÆTNINGER:
Der antages et grundlæggende kendskab til databaseteori og SQL.
VARIGHED:
Fra 1/2 dag til 3 dage.
FORM:
Formen kan varieres fra at have hovedvægt på forelæsninger til også at omfatte
praktiske øvelser.
LITTERATUR:
 |
Advanced Database Systems, Zaniolo et al., Morgan Kaufman Publishers 1997,
side 97-160.
|
 |
Udvalgte oversigtsartikler.
|
 |
Kopier af overhead-transparenter. (alt materiale er på engelsk).
|
KURSUSHOLDER:
Christian S. Jensen
Nykredit Center for Databaseforskning,
Afdeling for Datalogi,
Aalborg Universitet
E-mail: csj@cs.auc.dk
Christian S. Jensen har forsket i temporale databaser i mere end 10 år og har
givet tutorials om temporale databaser i udlandet og i Danmark.
SPECIELLE FORHOLD:
Kurset kan gives på dansk eller engelsk.
NÆRMERE INFORMATION:
Hos kursusholderen eller i NDBs kursuskatalog.
Copyright © 1998 - 2000. All rights reserved.
|